Litterær oversætter fra catalansk til dansk

Det er vigtigt at oversætte direkte fra kildesproget catalansk til målsproget dansk, hvis det overhovedet er muligt. Det gælder især som litterær oversætter – men også som oversætter af fx juridiske dokumenter.

Der går nemlig altid lidt tabt undervejs. Og der sker små vrid, når et indhold overføres fra ét sprog til et andet. Det er umuligt at undgå, fordi hvert sprog refererer til sin egen virkelighed. Sprog er ikke 100 procent parallelle og ikke ens struktureret – især ikke, hvis de tilhører forskellige sprogfamilier som fx den latinske (catalansk) og den germanske (dansk).

Sprog kan ikke kan overføres 1:1, hvilket også er en af grundene til, at maskinoversættelse ikke rækker som rigtig oversættelse. En litterær oversætter kan ikke erstattes af en maskine.

Hvis man gentager oversættelsesprocessen gennem flere led, forstærkes tabet og forskydningen. Man øger også risikoen for fejl og misforståelser.

Det har jeg set ske i vigtige juridiske dokumenter, hvor man har ladet teksten oversætte via spansk – eller af spanskoversættere, der afkodede det catalanske, som var det bare en dialekt af spansk. Her blev tre (tres) kilo smuglet kokain til tretten (tretze) i oversættelsen til dansk, og det gør altså en forskel i strafudmålingen.

Ved at oversætte gennem flere led udglatter man også teksten. Undervejs mister den noget af sin oprindelige kraft og det særkende, som gerne skal med i oversættelsen til målsproget.

Kildesproget er det sprog, man oversætter fra: Her er det catalansk. Målsproget er det sprog, man oversætter til: Her er det dansk. Inden for tolkning bruger man begrebet "relæ" om det sprog, der skydes ind mellem oprindeligt kildesprog og endeligt målsprog ved indirekte tolkning via et tredje sprog. Det gør man kun, hvis man ikke kan undgå det.

Med AI-fri mener jeg ikke "gratis AI", men tværtom et fuldt ud menneskeskabt indhold. Det koster selvsagt penge. AI-fri oversættelse har til gengæld ikke de massive eksterne omkostninger til vandforbrug og forurening, som al generativ AI har.

AI-fri oversættelse er en tekst med en afsender: en oprindelig forfatter som oprindelig afsender og en oversætter, som sender den catalanske tekst videre ud i verden ved at nyskabe den på dansk. Teksten rækkes fra hånd til hånd som en lysende fakkel frem for at blive kørt igennem en pølsemaskine, der producerer slop i metermål.

Selv litterære oversættere bruger gerne generativt AI til at gøre arbejdet for dem. Det gør jeg ikke: Jeg gør selv arbejdet for dig. Det er det, du betaler mig for.

Det gør jeg, fordi alene det at bruge en maskines reproduktion af sandsynligheder som "forarbejde" fuldkommen underminerer den kreative proces, som ægte oversættelse er. Ikke fordi jeg er maskinstormer (jeg vil nødigt undvære min vaskemaskine). Men fordi maskiner ikke kan det, som jeg kan: oversætte fra catalansk til et meningsfuldt og smukt dansk i fuld loyalitet mod originalens intention.

Professionel AI-fri oversættelse er ægte oversættelse.

Som litterær oversætter har jeg oversat to bandsat svære, lyriske romaner af den prisbelønnede catalanske forfatter Eva Baltasar for Forlaget Sisyfos: "Permafrost" og "Boulder" (som jeg gerne ville have kaldt "Rullesten" med reference til den svigefulde fortæller).

"Ligesom dem samarbejder jeg og tilpasser mig inde i den smukke glasbeholder: en upersonlig rød småfisk. Elskværdigt pyntelig. Nogle restauranter har sådan en fisk i et lillebitte akvarium på bordene. Og de fisk pynter da. De har en beroligende virkning. De er lyslevende, hvilket ikke forhindrer folk i at bruge fiskenes bolig som askebæger. De arme kræ går til grunde forgiftet af skoddernes dræberkemi. Men de er jo også bare pyntegenstande, ikke sandt? Unyttige liv." Permafrost 2022

"Øboerne er forbløffende stille. De sidder rundt om i regnen med bylter så store som skibskister. De skærmer sig med plastik mod vinden og spiser tavse med termokander mellem benene. De venter. Regnen rammer dem som en forbandelse, løber ned over deres krumme rygge og danner små bække, som løber ud i havet: hin mægtige, umættelige mund. Her er forunderligt koldt, og jeg må have drukket af kulden, for jeg kan mærke den kriges fanatisk under huden og længere inde langs de buer, som organerne bygger sig imellem. Gådefulde øboere." Boulder 2023

"Permafrost [...] udkommer på dansk i Sara Høyrups flotte oversættelse." Atlas Magasin

På Fabra Llulls oversætterseminar i Olot oversatte jeg et enkelt digt fra min egen danske digtsamling "Hjemfalden til Jante" til catalansk:

"EN LES GARRES DEL PODER

Arrenqueu el meu cor
Aixafeu-me sota el pes
dels vostres somriures autosatisfetes
i les vostres frases gastades

Explica'm amb pedagogia que no soc ningú
i que no puc fer res

I llavors pretengueu
que només voleu ajudar"

Som litterær oversætter har jeg senest oversat dele af den unge catalanske dramaturg Joan Yagos teaterstykke "Korte interview med usædvanlige kvinder" til brug i teaterfolderen på Pink Pavilion 2026. Jeg brygger på at oversætte og udgive hele stykket under titlen "Forundelige kvindemennesker".

Stykket handler om vor fagre nye verden: selvkørende biler med arbejdssky kontrollanter, der kører hjemløse ned. Velvoksne damer, der selvidentificerer som småpiger og flytter ind hos terapeuten. Gale videnskabsfolk, der bevarer deres afdøde mor "i live" som en forvirret og fortvivlet, talende men hakkende buste:

"Robotkøretøjsindustrien har bragt mange arbejdspladser til Tempe.

ANDEN STEMME: Prototyperne er endnu ikke reelt selvstændige, og der er brug for mange mennesker til at holde øje med dem.

TREDJE STEMME: Denne nye beskæftigelse er blevet døbt "robotpasning". Der skal altid være en person til stede i bilerne – ikke bare for at sikre, at de ikke gør skade, men også for at beskytte dem.

ANDEN STEMME: Nogle fodgængere øver hærværk mod bilerne, forsøger at stjæle dem eller springer ud foran dem for at få erstatning.

Trommehvirvel.

FØRSTE STEMME: Klokken 21:56 starter Rosa Hernandes en selvkørende Volvo i Ubers hovedkvarter i Tempe.

ANDEN STEMME: I dag er det søndag.

FØRSTE STEMME: Men Rosa har brug for pengene. Hun er bagud med huslejen, og firmaet lader hende arbejde op til 50 timer om ugen.

TREDJE STEMME: Desuden er arbejdet nemt: Man skal bare sætte sig bag rattet i en luksus-SUV, fæstne sikkerhedsbæltet og ingenting lave. Ikke andet end bemærke det, hvis bilen laver bratte bevægelser eller kører over for rødt.

FØRSTE STEMME: Volvoen finder ud på vejnettet og kører normalt med 40 km/t. I videooptagelsen fra kameraet, som sidder i bakspejlet, kan vi se Rosa placere sin telefon på instrumentbrættet.

ANDEN STEMME: Når politiet senere analyserer bilens navigationsdata, vil de fastslå, at den aften så Rosa en episode af det populære TV-program America's Got Talent.

TREDJE STEMME: I dagens program satser gårdejerduoen Glenna og Jacky Pfender fra Midtvesten på at komme i finalen med deres melodiske udgave af klassikeren "You Are My Sunshine".

FØRSTE STEMME: Klokken et minut i ti drejer Rosas bil af fra 82nd Street. Den sætter farten op til 70 km/t og kører ned ad North Mill Avenue.

ANDEN STEMME: Det er nu, at køretøjets varselssystem aktiveres.

Trommehvirvel.

FØRSTE STEMME: Algoritmerne varsler om, at der er et menneske midt på vejen ...

Trommehvirvel.

FØRSTE STEMME: ... men afviser det straks efter.

TREDJE STEMME: Derpå afgør de, at det er et dyr. Eller måske alligevel ikke! Måske er det en cykel?

ANDEN STEMME: Måske er det ikke noget.

TREDJE STEMME: Men måske er det!

Trommehvirvel.

FØRSTE STEMME: Der er stadig 53 sekunder til sammenstød. Rigelig tid til at bremse eller vige udenom.

ANDEN STEMME: Men bilens algoritmer kan ikke blive enige! De er i tvivl!

FØRSTE STEMME: Til sidst konkluderer de, at det med 70 procent sikkerhed bare er en sort plastikpose, der blæser for vinden.

ANDEN STEMME: At bremse eller ikke bremse?

TREDJE STEMME: Selvsagt ville det rigtige være at bremse.

ANDEN STEMME: På den anden side er chancen for at være bremset for noget så ligegyldigt som en plastikpose 70 procent. Hvis man bremsede hver gang, ville kørslen blive abrupt og udgøre en fare for trafikken.

FØRSTE STEMME: 40 sekunder til sammenstød."

På et catalansk oversætterseminar hos Fabra Llull for nogle af de meget få nordiske oversættere, som findes fra catalansk, oversatte jeg de sidste fire vers af stykket "Barnemordersken".

Jeg arbejder altid med ækvivalens og finder tilsvarende udtryk på målsproget fremfor ordret automatik. Så jeg overførte den gamle tekst til noget, der klingede lige så altmodisch på dansk – og brugte stort begyndelsesbogstav i substantiverne som på gammel tid.

"Victor Català: La infanticida (1898)

(smerteligt)

Aa nej! Tving mig ikke til at sige det!
Jeg fryser, jeg er bange, jeg ville det ikke ...
Jeg ved end ikke, hvordan det gik til: Det var mig lutter Fryd
at se min lille Pige: Jeg tog hende i min Favn
og ville have opløst hende med Kys og flere Kys:
Jeg var umættelig ...
Jeg holdt min lille Pige så tæt,
at hun –ser I– med ét rynker sit lille Aasyn
og brister i Graad: et Hyl! Og jeg,
som en Helgen hugget i Marmor.
Og Pigebarnet, som hun dog hyler! Hun lød som besat.
Slaaet af Rædsel fik jeg Aandenød,
da jeg ovenpaa hører –o Skræk og Ve!–
nøgne Fødder stige ud af Sengen.
Det var utvivlsomt min Fader! ... Jomfruen hjælpe mig!

Hvad skulle jeg gøre, jeg Synderske?
Det var hastige Skridt hen imod Trappen.
Og jeg ved ikke, hvad der nu sker.Seglet saa jeg
pludselig skinne herinde (I Hovedet)
og jeg springer derhen. Jeg vender tilbage til min lille Pige,
jeg holder hende for Munden, men hun tier ikke,
og min Fader er saa nær. Stakaandet
løber jeg over mod Kværnen og –aa Gud!–
(Med afgrundsdyb Rædsel, sammenkrøben gør hun en Bevægelse, som kaster hun en Genstand)
som hun dog peb! Som et Knækbrød!
Og hun skriger stadig! Et Skrig! Vig bort!
(Vrider sig voldsomt fra Side til Side, som for at gøre sig fri af nogen, der fastholder hende.)

Jeg siger ikke mer'! Stands Kværnen,
som Djævelen drejer for at dræbe mig.
Min Fader var det ikke. Jeg ved ikke, hvem det var,
der kom ind i Rummet. Jeg husker det ikke.
Så mange Mennesker, der alle bevogter mig
med Øjne på Klem som Ugler!
Men min Fader ved intet. Tal ikke over Eder:
Ti og bi I alle, for vidste han det,
ville Seglet sende mit Hoved til Jorden.
(Ude af sig selv og bedende)

Sig det for Gud skyld ikke til min Fader,
ikke en Lyd om min lille Pige, han maa ikke faa Mistanke
om, at det er Grunden til, at jeg er løbet bort,
og at jeg skjuler mig her, for at han ikke skal finde mig.
Herrens Søn, don Jaume, sagde det selv:
indtil Reiner kommer, og vi sammen drager til Frankrig ...
(Kryber sammen i et Hjørne og sænker Stemmen stadig mere)
Fjernt fra min Fader og Seglet og hin Kværn,
som jeg ikke vil knuses af ... Min lille Pige er ikke mere ...
(Mod Slutningen er hun næppe hørlig. De sidste Vers siger hun, idet hun stirrer tomt ud i Luften som fortryllet. Tæppefaldet er begyndt under næstsidste Vers, til det er halvanden Meter fra Gulvet, og Faldet fuldendes med ét, da det sidste Ord siges.)

18. januar 1898"

Som avisoversætter har jeg fx oversat den berømte catalanske journalist Albert Solers tongue-in-cheek interview med forfatteren Iván Teruel i Diari de Girona til dansk for Magasinet Europa:

"Du er da vist en rigtig perker.

–Det kan man sige, ja.

Er du oven i købet stolt af det?

–Jeg skammer mig i alt fald ikke over det. Jeg føler ingen stolthed over noget, som jeg ikke selv har valgt. Men min slægt kommer udefra. Det skammer jeg mig ikke over, og jeg har ikke lagt min oprindelige kultur bag mig.

Har Catalonien slået fejl med folk som dig?

–Ja – set fra et nationalistisk synspunkt.

Hvad skulle du have gjort for at blive regnet for en god catalaner?

–Jeg skulle have tilpasset mig. Jeg skulle have opgivet mit modersmål og den kultur, som jeg er rundet af. Det rækker ikke med at tale catalansk – faktisk taler jeg perfekt catalansk. Jeg skulle have opgivet at tale spansk i det offentlige rum og med mine børn. Og jeg skulle også have tilsluttet mig den catalanske nationalismes principper.

Indrøm nu bare, at din familie og andre som jer kom hertil for at kolonisere os catalanere og gøre kål på vores tungemål.

–En af separatisternes kandidater sagde i 2015, at Francisco Franco havde 'fyldt togvogne' med migranter. Som om de var kvæg. Udsagnet umenneskeliggjorde migranterne. Det er også blevet sagt, at vi blev brugt til kulturel kolonisering af Catalonien. Det er alligevel vildt nok, at kolonisatorerne boede i barakker.

Og hvad mener du så om det catalanske sprog?

–At det er et sprog og derfor tjener til at kommunikere på. Men her i Catalonien lader brugen af sproget til at være bompenge, man må af med i afgift for at blive regnet for en god catalaner. Af hensyn til den sociale sammenhængskraft, hvad det så end er.

Gør man sproget usympatisk?

–Ja, det er mit indtryk. Jeg underviser jo i udskolingen og i gymnasiet. Blandt nogle af eleverne oplever jeg en vis modstand mod den fikse idé om at skulle anvende catalansk konstant. Jeg tror, at dette krav gør, at det catalanske sprog bliver opfattet som usympatisk. I de tosprogede områder flyder de to sprog naturligt."

Jeg har også oversat en artikel af Antoni Abat Ninet for Københavns Universitets Jura-fakultet fra catalansk til dansk. Det var kommet fakultetet for øre, at denne ansatte stod bag hadtale, og nu ville de gerne se, præcist hvad den catalanske jurist havde skrevet.

Her var udfordringen som oversætter, at det var en journalistisk tekst, som normalt oversættes kreativt til godt dansk – men der var brug for en oversættelse til juridisk brug, hvor alt skulle gengives 1:1 for at tjene som bevis.

Samtidig vidste jeg, at de fleste af udsagnene umiddelbart ville gå hen over hovedet på den danske kunde. Jurafakultetet ville næppe være i stand til at vurdere det ordrette indhold uden videre.

Derfor valgte jeg at lave en unaturligt ordret version og bruge et hav af fodnoter til at forklare, hvad der lå i hvert enkelt udsagn set fra det oprindelige perspektiv. Altså hvordan de forskellige hentydninger og udtryk ville blive opfattet af en catalansk læser.

Den catalanske jurist skrev ting i denne dur i det nationaltsindede digitale dagblad Vilaweb under efterdønningerne af det fejlslagne løsrivelsesforsøg:

"–Det må ikke ske, at spanierne dikterer vores rytme. Det går ikke. Vi skal bare presse på hele tiden. Vi skal fremad vel vidende, at vi har en million racefremmede i vores eget land, og at de ikke alene går ind for vold, men at de vil have endnu mere vold. Godt så. Det skal vi også forvalte. [...]

–Muligheden for en aftalt folkeafstemning under pres fra [Europa] er forpasset. Vi er forbi den. Der er ikke mere at gøre. De har slået på os for at forsvare valgurnerne, ikk’? Hvad taler vi om her? Her har de slået på gamle damer for at forsvare en valgurne, ikk’? Her taler vi om grundlæggende rettigheder, mand. Det skal de få betalt. Dem alle sammen. Også den Europæiske Union. [...]

–Vi skal tænke i kraftfuld ulydighed. Slag / angreb / kup / mord [fodnote: Cops: flertydigt, flertal]. Bum [fodnote: Pums: flertal, lyden af en eksplosion eller et hårdt slag]. Er de ekstra politifolk i havnen ikke rejst endnu? Jamen, hvad venter vi så på?

Måske mobilisering i gaderne og organisering.

–Undskyld mig, men det skal regeringen [fodnote: Dvs. den afsatte regionsregering, som hele tiden har trukket i trådene i det, der lignede en folkelig opstand] lede. Også strejkerne og de økonomiske konsekvenser. [...]

–Med ti døde ville vi være kommet ud af stedet. [...]

Med hundrede døde vil den Europæiske Union involvere sig. Er du sikker på, at det rækker med ti døde?

–Det er på tale, ja. [...]

–Fremad. Optimisme. Det er de andre, der står i en svær situation. Med alle pengene, med et statskup og undtagelsestilstand, og vi er her stadig? Fremad march. Lad os gå til angreb. Til angreb. Det er det, vi skal gøre: mandat til stålsat civil ulydighed."

Fra det catalanske dagblad El Periodico oversatte jeg et lille interview til dansk og delte det med Palæstina-bevægelsen i Danmark:

"Konflikten i Mellemøsten

'SNART ER PALÆSTINA TØMT FOR PALÆSTINENSERE'

Interview med Ahmed Tobasi, teaterdirektør for det palæstinensiske Freedom Theatre. Han besøger Barcelona på invitation fra den Catalanske Fredsforening.

Du var nær ikke kommet afsted på rejsen hertil, fordi du blev anholdt for få dage siden. Hvad var det, der skete?

–Invasionen varede mere end 40 timer: droner, jeeps, lastvogne, fuldt militærudstyr, gravemaskiner som ødelagde alting: gaderne og husene.
Tilbage i oktober og igen for ni dage siden blev jeg anholdt sammen med to kollegaer, som stadig er tilbageholdte. De israelske styrker angreb teatret. De ødelagde alt.
Siden den 7. oktober kommer de konstant, som gjaldt det om at fastholde palæstinenserne i elendighed – selv efter at de allerede har frataget os vores hjem og sendt os i flygtningelejre. Så de ret kan opnå, at folk taber hovedet, og at menneskers sjæl går tabt.
Det chok, jeg gennemlevede som barn og som teenager, bliver bare ved og ved. Det eneste, der udvikler sig, er den teknologi, de bruger til at jævne alt med jorden.

Du har boet syv år i Norge. Hvorfor vendte du tilbage til Palæstina?

–Jeg var drevet af ansvarsfølelse. Når man har et valg, er bekvemthed ikke relevant. Når folk spørger mig, om jeg vender tilbage til Palæstina for at dø der, svarer jeg, at jeg ikke vil dø som gammel i Europa eller lide en tåbelig trafikdød. Jeg vil dø i Palæstina i færd med at gøre noget godt for børnene i den flygtningelejr, hvor jeg selv er vokset op.

Hvad kan teatret byde på midt under en krig?

–Jeg er så heldig at få lejligheder som denne til at fortælle, hvad der foregår, og give udtryk for, hvad jeg føler. Men resten af menneskene i Palæstina er ikke engang klar over, at det ikke er normalt at leve i en permanent krigstilstand. De taler ikke – de holder det hele for sig selv.
Børnene har til gengæld evnen til at forestille sig noget andet end den eneste virkelighed, de kender. Igennem mange år har propagandaen umenneskeliggjort palæstinenserne. Vi er enten terrorister eller ofre – vi er et tabstal.
Teatret giver os mulighed for selv at beslutte, hvem vi er. Med en pistol kan du slå ihjel, men pistolen sætter dig ikke fri. Teatret derimod giver os mulighed for at forestille os, hvem vi gerne vil være, og kæmpe for at blive det.

Hvordan forestiller du dig Palæstinas fremtid?

–Israel vil ikke have os der, men de vil heller ikke lade os rejse. Jeg har helt opgivet håbet – man tager jo fusen på os. Særligt hvis vi fortsætter med at tro, som vi har gjort det i mange år, at løsningen vil komme fra Vesten: fra selvsamme hvide kolonialisme, som solgte et område, der ikke var Vestens – angiveligt for at rette op på en konflikt, som Vesten selv havde udløst.
Snart vil Palæstina være tømt for palæstinensere. Og ligesom i USA og Canada vil der være en årlig fejring af det oprindelige folk, mens de få tilbageblevne placeres i reservater.
Det bedste, vi kan gøre, er at bede Vesten om at lade os være i fred. Det kan umuligt blive værre uden Vesten.

Hvordan føles det at være tilbage i Europa i den aktuelle situation?

–Jeg er led og ked af at skulle forklare, at Hamas ikke er det samme som det palæstinensiske folk.
I Tyskland fik vi ikke lov at bruge begrebet 'Palæstina' offentligt eller medtage det i teatrets pressemeddelelse af frygt for, at det kunne opfattes som antisemitisk. I Frankrig blev vores teaterturné aflyst 'af sikkerhedsgrunde' efter angrebene den 7. oktober.
Selvretfærdiggørelsen er et cirkelargument. Nu får vi lov at optræde, men udelukkende fordi man har dårlig samvittighed. Spanien har lige anerkendt Palæstina som stat, og det er godt – men det er langt fra nok."

Oversættelse er både et overbegreb og et helt specifikt begreb. Fagfolk bruger "oversættelse" som specifik term om skriftlig overførsel af tekstindhold, men næsten alle andre bruger begrebet i den overordnede betydning, der omfatter den mundtlige videregivelse af talt tekst.

Som overbegreb dækker oversættelse over alle former for overførsel af sprogligt indhold fra ét sprog til et andet, fx fra catalansk til dansk. Overbegrebet oversættelse omfatter skriftlig oversættelse og mundtlig tolkning, tekst til tale og tale til tekst ...

Som underbegreb skelner man mellem skriftlig oversættelse og mundtlig tolkning. Her er det skriftligheden, som gør, at overførslen fra catalansk til dansk kaldes oversættelse.

Begge fagtermer: tolk og oversætter er for øvrigt blevet tyvstjålet af AI, ligesom de store sprogmaskiner har trænet gratis på vores oversatte tekster til trods for vores ophavsret. Googler man disse fag, kommer der side på side frem om processer uden mennesker: maskiners maskinelle automatoverførsel af indhold.

Catalansk er et sprog i egen ret med sit helt eget vokabular. Det er et brodersprog til spansk, og i Barcelona lyder mange ord ens, selv om de staves forskelligt. De to sprog smitter af på hinanden, fordi de lever side om side.

I gamle dage blev catalansk regnet for en dialekt. Men det var politisk afgjort, ligesom det i dag er en politisk beslutning at udgrænse spansk i Spaniens tosprogede egne. Min mormor havde masser af krimier på mallorquinsk catalansk stående i den tro, at hun en dag ville kunne læse dem, fordi hun studerede spansk.

Der findes dialekter af catalansk såsom mallorquinsk og valenciansk. De har deres egne former for lokalnationalisme som fx "valencianisme" koblet op på sproget.

Siden demokratiets genindførelse i Spanien foregår al offentlig kommunikation på en variant af catalansk i "els països catalans" (de catalanske lande / egne): Catalonien, Andorra, Valencia og de Baleariske Øer.

Når kulturen rykker ind i indvandrerbydele som Raval i Barcelona, foregår det på catalansk, skønt næsten alle i bydelen taler sammen på spansk. Helt tilbage i 1990 hørte jeg en lokal videokunster i Barcelona klage over, at der kun var offentlig støtte til catalansksprogede produktioner.

Den lokale TV-kanal TV3 er etsproget catalansk og en del af et regionalt propagandaapparat, som forsøger at opbygge en egen stat omkring sproget. Denne nationsopbygning omkring sproget var forløberen for løsrivelsesforsøget i 2019.

Kun i den franske del af de catalanske egne er den offentlige kommunikation centraliseret og det catalanske sprog stort set forsvundet. Det område kaldes for Nordcatalonien – af catalanisterne.

Ja. Jeg kan oversætte fra alle de mange dialekter af catalansk. Især i Valencia og på de Baleariske Øer Mallorca, Menorca, Ibiza, Fomera og Cabrera taler og prioriterer man varianter af det catalanske sprog.

Som litterær oversætter til dansk kan jeg gengive ikke bare indholdet, men også tonen i en catalansk tekst.